TAGTILBEHØR GUIDE

Hvad er en tagfod – og hvordan monteres den?

En tagfod (fodblik) sikrer overgangen mellem tagkant og tagrende mod fugt og skadedyr. Vælg mellem alu og zink – med eller uden asfalt.

450-1.200 kr./m Renovering af tagfod pr. løbende meter
Få 3 gratis tagtilbud →
Annonce
  • Gratis og uforpligtende
  • 3 tilbud
  • Hurtigt og nemt
Mand er ved at tjekke tag

Hvad er en tagfod, og hvad er dens formål?

En tagfod er den nederste kant af tagfladen, hvor taget møder ydervæggen og tagrenden. Formålet med en tagfod er at skabe en tæt og kontrolleret overgang, der leder regnvand fra tagbelægning og undertag sikkert ned i tagrenden – samtidig med at den beskytter den underliggende tagkonstruktion mod fugt, råd og skadedyr.

I praksis består tagfoden af en metalprofil, kaldet et fodblik, der monteres på tagets underkant. Fodblikket fungerer som en fysisk barriere, der forhindrer vand i at trænge ind bag stern og underbeklædning. Tagfoden er ifølge branchemateriale et af tagets mest sårbare punkter, fordi kombinationen af nedbør, blæst, fygesne og kondens gør selv små detaljefejl meget skadelige over tid.

Kort fortalt

  • En tagfod (fodblik) sikrer overgangen mellem tagkant og tagrende og beskytter tagkonstruktionen mod fugt, råd og skadedyr.
  • De to mest brugte materialer er aluminium (typisk 0,6 mm) og zink – begge med lang levetid, hvor zink kan holde 50 år eller mere.
  • Tagfod fås “med asfalt” (asfaltprimeret til tagpap) og “uden asfalt” (blank eller lakeret alu til undertag). Valget afhænger af tagtypen.
  • Renovering af tagfod koster typisk 450–900 kr. pr. løbende meter, mens komplekse opgaver kan ligge på 1.000–1.200 kr. pr. meter.

Skal du have skiftet tag eller tagfod?

Få op til 3 gratis og uforpligtende tilbud fra kvalitetssikrede tagfirmaer – og sammenlign priserne, før du beslutter dig.

Annonce

Er tagfod og fodblik det samme?

Tagfod og fodblik bruges ofte som synonymer, men der er en nuance. “Tagfod” beskriver hele det konstruktive område nederst på tagfladen – altså zonen, hvor tag, undertag, spærfod og tagrende mødes. “Fodblik” (eller tagfodsprofil) er den konkrete metalprofil, der monteres i dette område for at inddække overgangen.

Med andre ord: fodblikket er selve produktet, du køber, mens tagfoden er den samlede byggetekniske detalje. Når en byggemarked som jem & fix eller Davidsen sælger “tagfod alu 80 mm”, refererer det reelt til fodblikket – den bøjede aluminiumsprofil, der udgør inddækningen.

📋 Fakta: Stern er den lodrette bræddebeklædning, der lukker tagfladens underside udadtil. Fodblikket monteres typisk oven på eller foran sternbrættet, så vandet ledes ud over renden og ikke ind bag beklædningen.

Hvor sidder tagfoden på tagkonstruktionen?

Tagfoden sidder på tagfladens nederste kant, hvor spærene ender ved ydervæggen. Her afsluttes tagbelægningen, og vandet skal ledes videre til tagrenden. Fodblikket placeres på fodpladen (det nederste brædt eller den nederste lægte på spærfoden) og bøjes ud over tagrendens bagkant.

Anatomisk består tagfodsområdet af flere elementer, der skal spille sammen: spærfoden, fodpladen, undertaget, fodblikket og tagrenden. Undertaget skal føres ned og klæbes til fodblikket, så kondensvand og eventuelt indtrængende regn ledes ud i renden i stedet for ind i konstruktionen. Præcis dette samspil er afgørende for, at tagfoden fungerer over tid.

⚠️ Vær opmærksom: Hvis undertaget ikke føres korrekt ned i tagrenden via fodblikket, kan kondensvand løbe ind bag renden og ned ad ydervæggen. Det er en af de hyppigste årsager til fugtskader ved tagfoden.

Valg af materiale: Aluminium, zink eller plast?

Valget af materiale til tagfoden påvirker både levetid, pris og udseende. De tre mest udbredte muligheder på det danske marked er aluminium, zink og plast (PVC). En sammenligning af udbyderne viser, at aluminium er det mest solgte, mens zink typisk vælges til eksklusive eller langtidsholdbare løsninger.

AluminiumZinkPlast (PVC)
Typisk levetid40-50 år50+ år15-25 år
VægtMeget letMiddelMeget let
VedligeholdMinimaltMinimalt (patinerer)Lavt, men bliver skørt
FarverBlank, sort (RAL 9005), lakeretNaturlig grå patinaSort, hvid, grå
PrisMiddelHøjLav
Bedst tilDe fleste tagtyperKystnære og eksklusive projekterSkure, mindre projekter

Levetiderne er vejledende og afhænger af godstykkelse, montering og eksponering for salt og vejr.

Tagfod i aluminium (Alu) – Det lette og udbredte valg

Tagfod i aluminium er det mest anvendte valg på danske huse på grund af den lave vægt, korrosionsbestandigheden og prisen. Standardmaterialet er ofte aluminium af typen EN AW-1050 med en godstykkelse på 0,6 mm, som er kraftig nok til at holde formen, men stadig let at tilpasse med en pladesaks.

Alu-fodblik fås både blankt (uden overfladebehandling) og lakeret. Den mest populære farve er sort, der leveres som polyesterlakeret aluminium i farven RAL 9005 (dybsort). Sort tagfod vælges ofte til sorte tagpaptage og mørke tagbelægninger, hvor et blankt fodblik ville stikke i øjnene. Byggemarkeder som jem & fix, Bauhaus og Davidsen fører typisk både blank og sort alu i dimensioner som 80 mm og 100 mm flange.

📋 Fakta: En godstykkelse på 0,6 mm er standard for aluminium-fodblik, fordi det giver den rette balance mellem stivhed og bearbejdelighed. Tyndere plade risikerer at bule og blafre, mens tykkere plade er svær at bøje i hjørner og overlap.

Tagfod i zink – Den langtidsholdbare løsning

Tagfod i zink vælges ofte, når man ønsker maksimal holdbarhed eller et bestemt æstetisk udtryk. Zink patinerer over tid og danner et beskyttende lag, der giver metallet en karakteristisk grå overflade og en levetid på 50 år eller mere. Fodblik i zink er derfor et naturligt valg til huse, hvor tagrender og nedløb også er udført i zink.

Zink er tungere at arbejde med end aluminium og kræver mere præcis loddeteknik i samlinger, hvorfor montering ofte overlades til en blikkenslager. Zink er velegnet til zinktage og kombineres godt med et tegltag for et sammenhængende udtryk.

Tagfod med asfalt vs. uden asfalt: Hvad skal du vælge?

Forskellen mellem tagfod “med asfalt” og “uden asfalt” er en af de vigtigste, men mest oversete detaljer, når man vælger fodblik. Valget afgøres af, hvad fodblikket skal klæbes til: tagpap eller undertag.

Tagfod med asfalt er asfaltprimeret på den ene side. Det betyder, at overfladen er forbehandlet med et asfaltlag, så tagpap kan svejses eller klæbes direkte til metallet og danne en fuldstændig tæt samling. Denne type – ofte solgt som “tagfod sort med asfalt” – bruges, når tagfoden skal integreres med et tagpaptag eller selvbyggerpap.

Tagfod uden asfalt er blank eller lakeret aluminium uden primer. Den bruges, hvor et undertag skal klæbes til fodblikket med en dobbeltklæbende butyltape eller klæbeasfalt. Vælger du en tagfod med asfalt til et undertagsprojekt, risikerer du, at klæbetapen ikke hæfter korrekt til asfaltoverfladen.

Vælg tagfod MED asfalt hvis

  • Du lægger tagpap eller selvbyggerpap
  • Pappen skal svejses/klæbes tæt til fodblikket
  • Du vil have en helstøbt asfaltsamling

Vælg tagfod UDEN asfalt hvis

  • Du har et undertag der skal klæbes med tape
  • Du bruger tegl, beton eller andre tagsten
  • Du vil have et blankt eller lakeret udtryk

Dimensioner og grader: Hvor stor skal en tagfod være?

En tagfod fås i en række standarddimensioner, der angives som flangernes bredde og længden på profilen. Almindelige mål er 55 x 80 mm og 60 x 100 mm i længder på typisk 1.000 mm (1 meter) eller 2.000 mm pr. profil. Tallene beskriver højden på den lodrette flange og bredden på den vandrette del, der ligger op ad fodpladen.

DimensionBeskrivelseTypisk anvendelse
55 x 80 mmStandard flangebredde 80 mmDe fleste normale tage
60 x 100 mmBredere flange på 100 mmFladere tage og bredere tagrender
Længde 1.000 mm1 meter pr. profilNem håndtering, flere overlap
Længde 2.000 mm2 meter pr. profilFærre samlinger på lange tagflader

Hvor dyb skal en tagfod være?

En tagfods dybde afgøres af flangens bredde – typisk 80 mm eller 100 mm – og af, hvor langt fodblikket skal føres ud over tagrendens bagkant. Fodblikket skal have tilstrækkelig dybde til, at vandet ledes helt ud i renden, uden at det kan løbe tilbage bag renden og ind i konstruktionen.

På fladere tage og ved brede tagrender vælges ofte den brede 100 mm flange, fordi vandet her har mere tendens til at brede sig. På stejlere tage kan den smallere 80 mm flange være tilstrækkelig. Som tommelfingerregel skal fodblikket rage så langt ud, at dryppekanten sidder over rendens midte.

Hvor mange grader skal en tagfod være?

En tagfod bøjes typisk til en vinkel mellem 110° og 135° afhængigt af tagets hældning. Bøjningsvinklen skal svare til overgangen mellem tagfladens hældning og den lodrette sternkant, så fodblikket ligger plant an mod både tagfladen og fodpladen.

På et tag med stor taghældning kræves en skarpere bøjning (tættere på 110°), mens et fladere tag har en mere åben vinkel (op mod 135°). Præfabrikerede fodblik leveres i faste bøjningsvinkler, men mange profiler kan efterbøjes let på stedet for at passe præcis til tagets hældning. Kender du ikke tagets hældning, kan vores guide til beregning af tagareal hjælpe dig med at fastlægge den.

📋 Fakta: Tagfodens bøjningsvinkel og flangebredde skal altid tilpasses den konkrete taghældning og tagrendens placering. Et forkert vinklet fodblik kan give bagløb af vand og utætheder ved tagkanten.

Vil du vide, hvad et helt nyt tag vil koste på netop dit hus? Brug beregneren herunder – vi finder automatisk tagareal og taghældning ud fra din adresse via offentlige bygnings- og højdedata.

Prisberegner til tagrenovering

Svar på et par spørgsmål og få et vejledende prisoverslag – det tager under et minut.

Trin 1 af 5

Hvilken tagtype har huset?

Hvor stort er taget?

Jeg kender allerede tagarealetSpring målene over og indtast m² direkte

Hvilken ny tagbelægning ønsker du?

Skal der andet med i overslaget?

Nedrivning & bortskaffelse af gammelt tag
Gammelt tag indeholder asbest (eternit før 1988)
Nyt undertag inkl. strø- og taglægter
Efterisolering af loft/tagrum
Ovenlysvinduer stk.
Tagkviste stk.
Nye tagrender (stål) m
Nedløbsrør til kloak stk.
Stigetrin stk.
Renovering af skorsten (under 1 m)
Tilpas enhedspriser (kr. inkl. moms og montering)

Dit prisoverslag

0kr. alt inkl.

PostPris
Delsum0 kr.
Samlet overslag0 kr.
Forventet prisinterval (±20 %):
0 – 0 kr.

Få tjekket prisen på dit eget tag

Overslaget er vejledende. Den eneste måde at kende din reelle pris er at få tagfirmaer til at se på opgaven – få op til 3 gratis tilbud og sammenlign dem med tallet ovenfor.

Få 3 gratis tilbud på dit tag →
  • Gratis og uforpligtende
  • Kvalitetssikrede tagfirmaer
  • Tager 2 minutter
Annonce

Beregningen bygger på erfaringspriser inkl. moms og montering og er alene vejledende. Den faktiske pris afhænger af tagkonstruktionens stand, tagets kompleksitet og det enkelte tagfirma – indhent altid flere konkrete tilbud, før du beslutter dig.

Trin-for-trin guide: Sådan monterer du tagfod og fodblik korrekt

Montering af tagfod kræver præcision, fordi selv små fejl i overlap og klæbning kan give fugtskader senere. Nedenstående guide gennemgår processen for både tagpap og undertag. Er du i tvivl, anbefaler vi at få en fagmand til at udføre eller kontrollere arbejdet, da tagfoden er et kritisk punkt for hele tagets tæthed.

Nødvendigt værktøj og materialer

  • Pladesaks til tilskæring af fodblik og hjørner
  • Tagpapsøm eller skruer med bred hoved til fastgørelse i fodpladen
  • Klæbeasfalt eller tagfugemasse til tætning af overlap og samlinger
  • Dobbeltklæbende butyltape til at klæbe undertag til fodblik
  • Fugepistol til påføring af fugemasse
  • Målebånd, tommestok og blyant til opmåling
  • Handsker – metalkanter er skarpe

Montering af tagfod ved tagpap (selvbyggerpap)

  1. Opmål og tilpas fodblikket. Mål tagets underkant op, og tilpas fodblikkets bøjningsvinkel til tagets hældning og tagrendens placering. Brug en tagfod med asfalt, så pappen kan klæbe direkte til metallet.
  2. Fastgør fodblikket til fodpladen. Søm eller skru fodblikket fast på fodpladen med en afstand på ca. 10-15 cm mellem fastgørelserne. Fodblikkets dryppekant skal rage ud over tagrendens bagkant.
  3. Lav overlap ved samlinger. Ved samling af flere fodblik skal profilerne overlappe hinanden med mindst 5 cm. Læg klæbeasfalt i overlappet for en helt tæt samling.
  4. Klæb tagpappen til fodblikket. Før tagpappen ned over fodblikkets asfaltprimerede overflade, og svejs eller klæb den fast, så der dannes en ubrudt, vandtæt overgang fra tagflade til dryppekant.
  5. Kontrollér afvandingen. Tjek at vandet ledes frit ud i tagrenden, uden at det kan løbe tilbage bag renden. Justér fodblikkets udhæng om nødvendigt.

Montering af tagfod ved undertag

  1. Vælg fodblik uden asfalt. Til undertag bruges et blankt eller lakeret alu-fodblik, så butyltapen kan klæbe korrekt til overfladen.
  2. Monter fodblikket på fodpladen. Fastgør fodblikket, så flangen ligger plant an mod fodpladen, og dryppekanten peger ud over tagrenden.
  3. Før undertaget ned på fodblikket. Træk undertaget helt ned over fodblikket, så kondensvand og indtrængende regn ledes ud i renden i stedet for ind i konstruktionen.
  4. Klæb undertaget fast med butyltape. Brug dobbeltklæbende butyltape til at klæbe undertaget til fodblikket. Det forhindrer, at undertaget blafrer i blæst, hvilket ellers slider det op og river det løs.
  5. Sørg for ventilationsspalte. Efterlad en fri luftspalte mellem undertag og tagbelægning, så tagrummet kan ventileres korrekt (se afsnittet om ventilation nedenfor).

⚠️ Vær opmærksom: Et undertag, der ikke er klæbet ordentligt til fodblikket, kan blafre i vinden. Over tid river blafren undertaget løs og skaber utætheder – en af de dyreste fejl ved tagfodsmontering.

Montering af indvendige og udvendige hjørner

Hjørner er det sværeste punkt ved tagfodsmontering, fordi to profiler skal mødes vandtæt i en vinkel. Ved udvendige hjørner (fx ved en kvist eller karnap) og indvendige hjørner (fx ved et skotrende-område) anbefales præfabrikerede hjørneprofiler frem for selvtilskæring.

Præfabrikerede hjørner giver en ensartet, tæt samling og reducerer risikoen for fejl. Vælger du at tilskære selv, skal du overlappe profilerne generøst og tætne med klæbeasfalt eller fugemasse i alle samlinger. Et dårligt udført hjørne er ofte det første sted, en tagfod bliver utæt.

Usikker på om din tagfod skal skiftes?

Annonce
Trin-for-trin guide: Sådan monterer du tagfod og fodblik korrekt
Trin-for-trin guide: Sådan monterer du tagfod og fodblik korrekt

Ventilation ved tagfoden: Undgå fugtskader i tagrummet

Ventilation ved tagfoden er afgørende for at undgå kondens, skimmel og råd i tagkonstruktionen. Luften skal kunne trænge ind ved tagfoden, strømme op gennem tagrummet og ud ved kippen. Uden dette luftskifte ophobes fugt, som over tid nedbryder træet i konstruktionen.

Ifølge rådgivningsmateriale om BR18 er ventilation ved tagfod ikke et selvstændigt lovkrav, men en almindeligt anvendt metode til at dokumentere, at kravene om fugtsikring og holdbarhed er opfyldt. BR18 indeholder primært funktionskrav og ikke detaljerede løsningskrav, så det er op til den projekterende at vælge en dokumenteret løsning.

Hvor stor skal ventilationsåbningen ved tagfoden være?

I praksis dimensioneres ventilation ved tagfod ofte efter en tommelfingerregel om et samlet ventilationsareal på 1/500 af bygningens bebyggede areal. Er der net eller gitter i åbningerne, angives det ofte som 1/250 for at kompensere for den modstand, nettet skaber.

30 mm

Typisk fri luftspalte ved taghældning over 15°

50 mm

Anbefalet minimum ved fladere eller diffusionstætte tage

1/500

Samlet ventilationsareal ift. bebygget areal (1/250 med net)

Skal luften ind gennem en enkelt spalte mellem ydervæg og tagkonstruktion, angives en nødvendig spalte på mindst 15 mm – eller 30 mm, hvis der er net. Diffusionstætte undertage kræver ifølge rådgivningsmateriale større åbninger i tagfoden end diffusionsåbne undertage, fordi fugten ikke kan slippe ud gennem selve undertaget.

Fuglegitter: Ventilation uden fugle og mus

En ventilationsspalte ved tagfoden skal afskærmes med et fuglegitter, så luften kan komme ind, uden at fugle, mus og insekter får adgang til tagrummet. Fuglegitteret monteres i selve ventilationsspalten og fås ofte som en perforeret plastprofil eller et metalnet.

Der er bred enighed i rådgivningsmateriale om, at for lille ventilation ved tagfod øger risikoen for kondens, skimmel og råd, mens for stor ventilation uden korrekt afskærmning kan give indblæsning af sne, insekter og skadedyr. Fuglegitteret er derfor lige så vigtigt som selve ventilationsspalten.

Tjekliste: Korrekt tagfod-opbygning

  • Fodblik i det rette materiale (alu eller zink) og med/uden asfalt afhængigt af tagtype
  • Korrekt bøjningsvinkel (110°-135°) tilpasset taghældningen
  • Dryppekant der rager ud over tagrendens bagkant
  • Undertag ført ned og klæbet fast til fodblikket
  • Fri ventilationsspalte på min. 30 mm (50 mm ved fladere tage)
  • Fuglegitter monteret i ventilationsspalten
  • Overlap på min. 5 cm og tætnet med klæbeasfalt ved alle samlinger
  • Præfabrikerede hjørneprofiler ved ind- og udvendige hjørner

Hvad koster en ny tagfod?

Prisen for en ny tagfod afhænger af tagtype, materiale, tagets længde og kompleksitet. Ifølge markedseksempler ligger renovering af tagfod i tagpapløsninger typisk på 450–900 kr. pr. løbende meter, mens mere komplekse opgaver kan koste 1.000–1.200 kr. pr. løbende meter.

OpgavePris pr. løbende meterBemærkning
Standard tagfod (tagpap)450-900 kr.Almindelig villa uden komplikationer
Kompleks tagfod1.000-1.200 kr.Mange hjørner, kviste eller dårlig adgang
Samlet villaprojekt25.000-55.000 kr.Afhænger af omfang og tagets størrelse

Priserne er vejledende og inkluderer typisk materialer og montering. Den faktiske pris afhænger af tagets størrelse, kompleksitet og hvor i landet du bor.

Skal tagfoden udskiftes som led i en større tagrenovering, kan det ofte betale sig at få skiftet tagrender og vindskeder og stern samtidig, da håndværkeren allerede er på stedet og har stillads oppe.

Vedligeholdelse og levetid: Kystnære områder vs. indland

Levetiden for en tagfod afhænger af materialet og af, hvor huset ligger. I kystnære og saltholdige områder er belastningen på metallet højere end i indlandet, fordi salt fremskynder korrosion. Her er materialevalget ekstra vigtigt.

Aluminium og zink klarer sig begge godt i saltholdige miljøer, hvor aluminium danner et beskyttende oxidlag, og zink patinerer. Plast (PVC) bliver derimod skørt over tid, især ved UV-eksponering, og har en kortere levetid. I kystnære områder anbefales derfor metal frem for plast.

📋 Fakta: Tagfoden bør inspiceres ved det årlige tageftersyn. Tjek for løse profiler, utætheder i samlinger, tilstoppede ventilationsspalter og skader på fuglegitteret. Tidlig opdagelse af små fejl forhindrer store fugtskader.

Skabelon: Beskriv din tagopgave

Kopiér teksten, udfyld felterne i [klammer], og indsæt den, når du opretter din opgave. Jo mere præcis du er, jo mere præcise tilbud får du:

Opgave: [Fx “Udskiftning af tagfod og fodblik på parcelhus”]

Boligen: [Hustype, byggeår og boligareal]

Tagareal og form: [Ca. m² tagflade – sadeltag, valmtag, pulttag eller fladt tag]

Taghældning: [Ca. antal grader – eller “ved ikke”]

Nuværende tagtype: [Materiale og stand]

Ønsket løsning: [Fx “tagfod i sort alu med asfalt”]

Undertag: [Skal det skiftes?]

Tagrender: [Skal de skiftes samtidig?]

Adgangsforhold: [Plads til stillads og container?]

Tidsramme: [Hvornår må arbejdet gå i gang?]

Sikkerhed ved arbejde på tagfoden

Arbejde ved tagfoden regnes arbejdsmiljøfagligt som et særligt risikopunkt, fordi fald ved tagkanten er en af de alvorligste risici ved tagarbejde. Ifølge Arbejdstilsynets branchevejledning skal der etableres sikring mod nedstyrtning ved tagfoden, hvis tagfodens højde er mere end 2 m over underlaget, og der arbejdes i en højde på mere end 5 m.

En klasse B-skærm med en højde på mindst 1 m og åbninger på højst 25 cm mellem listerne vil i mange tilfælde være tilstrækkelig sikring ved tagfod på tage med hældning op til 30° – og i nogle tilfælde op til 34°, hvis den lodrette faldhøjde ikke overstiger 2 m. Der skal altid foretages en risikovurdering, inden arbejdet påbegyndes.

⚠️ Vær opmærksom: Arbejde på tage indebærer alvorlig faldrisiko. Overlad arbejde i højden til professionelle med korrekt stillads og faldsikring frem for at forsøge selv fra en stige.

Er huset en fredet bygning eller omfattet af kulturarvsbeskyttelse, kan der ifølge Slots- og Kulturstyrelsen kræves tilladelse, før du ændrer tagfod, tagrender eller undertag.

Få prisen på dit tagprojekt

Beskriv opgaven én gang og modtag op til 3 tilbud fra kvalitetssikrede tagfirmaer i dit område. Gratis og helt uforpligtende.

Annonce

Ofte stillede spørgsmål om tagfod

Hvad er formålet med en tagfod?

Formålet med en tagfod er at skabe en tæt overgang mellem tagkanten og tagrenden, så regnvand fra tagbelægning og undertag ledes sikkert ned i renden. Samtidig beskytter tagfoden den underliggende tagkonstruktion mod fugt, råd og skadedyr og sikrer korrekt ventilation af tagrummet.

Hvor sidder tagfoden?

Tagfoden sidder på tagfladens nederste kant, hvor spærene ender ved ydervæggen, og hvor taget møder tagrenden. Selve fodblikket monteres på fodpladen på spærfoden og bøjes ud over tagrendens bagkant.

Er tagfod og fodblik det samme?

De bruges ofte som synonymer, men der er en nuance. “Tagfod” er den samlede byggetekniske detalje nederst på taget, mens “fodblik” er den konkrete metalprofil, der inddækker overgangen. Fodblikket er altså produktet, du køber, og tagfoden er hele detaljen.

Hvor mange grader skal en tagfod være?

En tagfod bøjes typisk til en vinkel mellem 110° og 135° afhængigt af tagets hældning. Stejle tage kræver en skarpere bøjning tættere på 110°, mens fladere tage har en mere åben vinkel op mod 135°. Vinklen skal svare til overgangen mellem tagfladen og sternkanten.

Hvor dyb skal en tagfod være?

Dybden afgøres af flangens bredde – typisk 80 mm eller 100 mm – og af, hvor langt fodblikket skal føres ud over tagrenden. Fodblikket skal rage så langt ud, at dryppekanten sidder over rendens midte. På fladere tage og ved brede tagrender vælges ofte den brede 100 mm flange.

Skal jeg vælge tagfod med eller uden asfalt?

Vælg tagfod med asfalt, hvis du lægger tagpap, så pappen kan svejses eller klæbes tæt til det asfaltprimerede metal. Vælg tagfod uden asfalt (blank eller lakeret alu), hvis et undertag skal klæbes til fodblikket med butyltape, da tapen ikke hæfter korrekt på en asfaltoverflade.

Må man selv reparere en tagfod?

Mindre reparationer kan udføres af en øvet gør-det-selv-bygger, men tagfoden er et kritisk punkt for hele tagets tæthed, og arbejde i højden indebærer alvorlig faldrisiko. Ved større opgaver, hjørner og undertag anbefales det at bruge en fagmand med korrekt stillads og faldsikring.

Hvad koster en ny tagfod?

Renovering af tagfod koster typisk 450–900 kr. pr. løbende meter, mens komplekse opgaver kan ligge på 1.000–1.200 kr. pr. meter. Et samlet villaprojekt nævnes ofte til 25.000–55.000 kr. afhængigt af omfang og tagets størrelse.