Hvad koster et nyt tag på et rækkehus? Priser, regler og sparemuligheder

Hvad koster et nyt tag på et rækkehus i 2026?

Et nyt tag på et rækkehus koster typisk mellem 1.200 og 2.200 kr. pr. m² inkl. materialer og montering. For et gennemsnitligt rækkehus med et tagareal på 80–120 m² svarer det til en samlet pris på ca. 100.000–250.000 kr. Den endelige pris afhænger primært af materialevalg, tagets hældning og kompleksitet samt om undertaget skal udskiftes samtidig.

Rækkehuse adskiller sig fra fritliggende parcelhuse, fordi tagkonstruktionen ofte er sammenbygget med naboens. Det kan betyde ekstraomkostninger til brandsektionering, skotrender mod naboens tag og koordinering med grundejerforeningen. Til gengæld kan I spare penge ved at gå sammen med naboerne om en fælles tagudskiftning — vi gennemgår de konkrete besparelsesmuligheder længere nede.

Kvadratmeterpriser for rækkehustage i 2026

Prisen pr. m² for nyt tag varierer markant afhængigt af, hvilket materiale du vælger. Tabellen herunder giver et overblik over de mest brugte tagtyper til rækkehuse med vejledende kvadratmeterpriser inkl. montering. Priserne dækker nedrivning af eksisterende tag, nyt undertag, tagbelægning og standardtilbehør som rygning og inddækninger.

Priserne er inkl. materialer og montering og er vejledende. Den faktiske pris afhænger af tagets størrelse, hældning, undertagets stand og hvor i landet du bor.

Det er vigtigt at skelne mellem den vandrette grundflade (som du finder i BBR) og den faktiske skrå tagflade, der skal dækkes. Et tag med 30 graders hældning har ca. 15 % større tagflade end grundarealet. Vores prisberegner korrigerer automatisk for taghældningen, så du får et mere præcist estimat baseret på den reelle skrå tagflade.

Hvad koster nyt tag og undertag?

Mange rækkehuse fra 1960’erne og 1970’erne har det oprindelige undertag, som typisk er nedbrudt efter 40–60 år. Hvis undertaget skal udskiftes samtidig med tagbelægningen, skal du regne med et tillæg. Tabellen herunder viser forskellen.

Priserne er inkl. materialer og montering og er vejledende. Den faktiske pris afhænger af tagets størrelse, hældning, undertagets stand og hvor i landet du bor.

I de fleste tilfælde anbefaler vi at udskifte undertaget, når taget alligevel er åbent. Et nyt undertag beskytter mod kondens og indtrængende vand og forlænger det nye tags levetid betydeligt. Udgiften til nyt undertag tjener sig typisk hjem i form af færre skader og længere holdbarhed.

Priseksempel: Nyt tag på rækkehus på 100 m²

Herunder viser vi et konkret priseksempel for et typisk rækkehus med et tagareal på 100 m² (skrå tagflade). Vi regner med et sadeltag med moderat hældning og to materialevalg: betontagsten og tegltagsten.

Priserne er inkl. moms og er vejledende. Den faktiske pris afhænger af tagets kompleksitet, antal gennembrydninger (ovenlys, skorsten) og geografisk placering.

Vil du vide, hvad det koster på netop dit rækkehus? Prøv vores prisberegner herunder — vi finder automatisk tagareal og taghældning ud fra din adresse.

Hvad påvirker prisen på nyt tag til rækkehus?

Prisen på nyt tag til et rækkehus afhænger af en række faktorer, der tilsammen kan betyde en prisforskel på over 100.000 kr. for det samme boligareal. Herunder gennemgår vi de vigtigste prisdrivere, så du ved, hvor pengene går hen — og hvor du kan spare.

Materialevalg er den enkeltstående faktor med størst indflydelse. Et tagpaptag til et fladt rækkehus kan koste under halvdelen af et tegltag pr. m². Valget af materiale har også betydning for levetid, vedligeholdelse og husets samlede udtryk, hvilket vi dækker i materialeafsnittet længere nede.

Undertagets tilstand afgør, om du kun skal skifte belægningen, eller om hele tagkonstruktionens underside skal fornyes. På rækkehuse fra 1960’erne og 1970’erne er det oprindelige undertag ofte udtjent, og det er langt billigere at skifte det, mens taget alligevel er åbent, end at gøre det separat bagefter.

Tagets hældning og kompleksitet påvirker både materialeforbrug og arbejdstid. Et simpelt sadeltag med få gennembrydninger er hurtigere at lægge end et tag med flere kviste, ovenlysvinduer og skorstene. Hver gennembrydning kræver omhyggelig inddækning, der koster ekstra i både materialer og specialarbejde.

Adgangsforhold og stillads er en mærkbar post — typisk 10–15 % af den samlede pris. Rækkehuse har ofte begrænset plads på bagsiden, hvilket kan gøre stilladsopsætningen dyrere end ved et fritliggende hus. Læs mere om stillads pris og hvad der påvirker omkostningen.

Geografisk placering spiller en rolle, fordi håndværkerlønninger varierer fra landsdel til landsdel. Tagprojekter i og omkring København er generelt dyrere end i Jylland, primært på grund af højere timepriser og transportomkostninger.

Nabosamarbejde: Sådan opnår I mængderabat på tagudskiftningen

En af de største fordele ved at bo i rækkehus er muligheden for at koordinere tagudskiftningen med naboerne. Når flere huse i rækken skifter tag samtidig, deles de faste omkostninger til stillads, kran, containere og materialelevering. Resultatet er en lavere pris pr. hus end ved individuel udskiftning.

Hvor meget sparer man ved at dele stillads og kran?

Stilladset er en af de største enkeltposter, og det er her, samarbejdet giver mest mening. Ved et enkelt rækkehus skal der opsættes, transporteres og nedtages stillads kun til ét hus — men transport og opsætning koster næsten det samme, uanset om stilladset dækker én eller tre gavle i forlængelse af hinanden.

Eksemplet herunder illustrerer, hvordan de faste omkostninger fordeles, når I går sammen. Tallene er vejledende og baseret på almindelige priser for stillads til rækkehuse.

Tallene er vejledende og varierer efter lokale forhold, stilladsfirma og adgangsforhold.

Ud over stilladsbesparelsen kan I ofte opnå mængderabat på selve tagmaterialerne, når tagfirmaet bestiller til flere huse ad gangen. Det er ikke ualmindeligt, at leverandører giver bedre priser ved større ordrer. Samlet kan nabosamarbejde reducere de faste omkostninger pr. hus med op mod halvdelen sammenlignet med at stå alene.

Trin-for-trin: Sådan koordinerer I fælles tagudskiftning

En fælles tagudskiftning kræver god planlægning og enighed blandt naboerne. Her er en trin-for-trin guide til processen — uanset om I er organiseret i en grundejerforening eller blot er naboer, der vil spare penge.

1. Afdæk interessen. Start med at kontakte naboerne og find ud af, hvem der har behov for nyt tag inden for det næste år. Selv 2–3 huse giver en mærkbar besparelse.
2. Vælg en koordinator. Udpeg én person (eller grundejerforeningens bestyrelse) som kontaktperson til tagfirmaerne. Det forenkler kommunikationen og giver firmaerne ét samlet projekt at forholde sig til.
3. Indhent fælles tilbud. Bed mindst 3 tagfirmaer om at give tilbud på hele rækkens tagudskiftning. Specificer tydeligt, om hvert hus skal have individuel kontrakt, eller om det er en samlet entreprise.
4. Sammenlign tilbuddene. Sørg for at alle tilbud dækker de samme ydelser: nedrivning, undertag, belægning, rygning, tagrender, inddækninger og stillads. Brug eventuelt en uvildig byggesagkyndig til at vurdere tilbuddene.
5. Indgå individuelle kontrakter. Selv om I indhenter tilbud samlet, anbefaler vi, at hver husejer underskriver sin egen kontrakt med tagfirmaet. Det giver den enkelte juridisk sikkerhed og klarhed over sin egen pris og garanti.
6. Planlæg tidsplanen. Aftal med tagfirmaet, at husene tages i rækkefølge, så stilladset flyttes løbende. Det minimerer generne for den enkelte beboer.

Grundejerforeningens rolle ved fælles tagrenovering

I mange rækkehusbebyggelser er der en grundejerforening med vedtægter, der regulerer fælles vedligeholdelse. Nogle grundejerforeninger har bestemmelser om, at taget skal vedligeholdes ensartet for hele bebyggelsen — det betyder, at beslutningen om fælles tagudskiftning kan træffes på en generalforsamling.

Hvis grundejerforeningen står for projektet, kan foreningen indgå én samlet entrepriseaftale med et tagfirma. Det giver den bedste forhandlingsposition og de laveste priser pr. hus. Dog er det vigtigt, at vedtægterne hjemler denne type beslutninger, og at der er stemmeflertal for projektet — ellers kan den enkelte husejer ikke forpligtes.

En fælles tagudskiftning via grundejerforeningen er typisk den billigste løsning for den enkelte rækkehusejere, men kræver klare vedtægter og åben kommunikation mellem naboerne om materialevalg, økonomi og tidsplan.

Uanset om det er grundejerforeningen eller en uformel nabogruppe, der koordinerer, anbefaler vi at bruge standardaftaledokumenter som AB Forbruger eller AB Forenklet. Disse regulerer ansvar, mangler, tidsfrister og betalingsplan og beskytter den enkelte husejers rettigheder.

Særlige brandkrav (BR18) for rækkehuse: Det skal du vide

Rækkehuse er sammenbyggede boliger, og Bygningsreglementet (BR18) stiller derfor skærpede krav til brandsikkerhed sammenlignet med fritliggende huse. Når du skifter tag på et rækkehus, skal du sikre, at tagkonstruktionen opfylder gældende regler for brandsektionering — dvs. at brand ikke kan sprede sig fra ét hus til naboen via tagkonstruktionen.

Brandsektionering og brandkamme i skel

Ifølge BR18 skal der mellem sammenbyggede boliger være en brandadskillende konstruktion, der forhindrer brandspredning via taget. I praksis betyder det, at brandvæggen (brandkammen) mellem to rækkehuse skal føres op over tagets overflade — typisk mindst 100 mm over tagbelægningen i bygningsklasse 1.

Når du skifter tag, kan det afsløre, at den eksisterende brandkam er beskadiget, mangelfuld eller ikke lever op til nuværende krav. I ældre rækkehuse (især fra 1960’erne og 1970’erne) er brandkammen ofte udført i en standard, der ikke opfylder BR18. Tagfirmaet skal vurdere, om brandkammen skal udbedres som en del af tagprojektet.

Hvis du skifter til et andet tagmateriale end det eksisterende (fx fra eternit til tegltag), kan det kræve ændringer i, hvordan brandkammen sluttes mod tagbelægningen. Det er en teknisk detalje, som tagfirmaet skal håndtere, men det er vigtigt, at du er opmærksom på, at det kan medføre ekstraomkostninger — typisk 3.000–8.000 kr. pr. brandkam, der skal tilpasses.

Efterisolering og brandfare: Krav til isoleringsmaterialer

Når taget er åbent, vælger mange at efterisolere i samme arbejdsgang. I rækkehuse stiller BR18 særlige krav til de isoleringsmaterialer, der bruges i nærheden af brandvægge og brandskel. Brændbart isoleringsmateriale (som EPS/flamingo) må ikke placeres, hvor det kan sprede brand til naboen.

I praksis bruger man typisk stenuld (klasse A1) som isoleringsmateriale op mod brandvægge i rækkehuse. Stenuld er ubrændbart og opfylder de strengeste brandkrav. Sørg for at tagfirmaet specificerer isoleringstype i tilbuddet, så du ved, at brandkravene er overholdt.

Lokalplaner og servitutter: Må du frit vælge tagtype?

I mange rækkehuskvarterer er der lokalplaner eller tinglyste servitutter, der regulerer, hvilke tagmaterialer og farver du må bruge. Formålet er at sikre et ensartet udtryk i bebyggelsen. Det betyder, at du ikke nødvendigvis frit kan skifte fra fx eternit til teglsten — selv om det teknisk og økonomisk giver mening.

Lokalplanen kan indeholde krav om specifik tagtype (fx kun sort tagpap eller røde betontagsten), bestemt taghældning, forbud mod blanke/reflekterende materialer eller krav om farvenuance. Før du bestiller tagprojektet, bør du slå op i lokalplanen på din kommunes hjemmeside eller kontakte kommunens tekniske forvaltning.

Når naboen ikke vil skifte: Håndtering af overgange og skotrender

En klassisk udfordring i rækkehuse opstår, når du vil skifte tag, men naboen ikke vil. Overgangen mellem dit nye tag og naboens gamle tag skal håndteres byggeteknisk korrekt, så der ikke opstår utætheder. I de fleste tilfælde løses det med en skotrende eller en specialinddækning ved skellet.

En skotrende er en metalrende, der leder vand væk fra overgangen mellem to tagflader. Når kun den ene side af rækkehuset får nyt tag, skal skotrenden sikre vandtætheden mod naboens ældre tag. Det kræver, at tagfirmaet har adgang til en smal stribe af naboens tag for at udføre inddækningen korrekt. Læs mere om skotrender og priser.

I praksis er det vigtigt at have en dialog med naboen, inden arbejdet begynder. Selv om naboen ikke vil skifte tag, har de typisk forståelse for, at inddækningen er nødvendig for at forhindre vandskader hos begge parter. Tagfirmaet bør altid tage billeder af naboens tag før og efter arbejdet, så der er dokumentation for, at intet er beskadiget.

Asbestregler: Særlige hensyn i rækkehuskvarterer

Mange rækkehuse fra 1960’erne til midten af 1980’erne har tag af bølgeeternit, der indeholder asbest. Eternitplader produceret i Danmark før 1990 kan indeholde asbestfibre, som er sundhedsskadelige ved indånding. Nedtagning af asbestholdige tagplader kræver brug af en autoriseret asbestsaneringsvirksomhed og skal udføres efter Arbejdstilsynets regler.

Asbestsanering er en markant ekstraomkostning ved tagudskiftningen. Priserne for nedtagning og bortskaffelse af asbestholdige tagplader ligger typisk over niveauet for almindelig nedrivning, og arbejdet skal anmeldes til kommunen. Du kan læse mere om priser for asbestsanering.

Sikkerhed for naboerne under asbestsanering

I et rækkehuskvarter bor naboerne tæt på, og asbeststøv kan potentielt spredes til naboens terrasse, have og ventilationsanlæg. Derfor gælder der skærpede sikkerhedskrav, når der håndteres asbest i tæt bebyggelse. Tagpladerne må ikke knækkes, saves eller bores i, og de skal holdes fugtige under nedtagningen for at minimere støvdannelse.

Det autoriserede saneringsselskab skal opsætte afskærmning og sikre, at naboens ejendom ikke påvirkes. Naboerne bør informeres om, hvornår arbejdet foregår, så de kan lukke vinduer og undgå at opholde sig tæt på. Ved fælles tagudskiftning af flere rækkehuse med asbest kan saneringsomkostningerne pr. hus reduceres, fordi firmaet kun skal mobilisere én gang.

Valg af tagmateriale til rækkehuset: Fordele og ulemper

Valget af tagmateriale har betydning for prisen, levetiden, vedligeholdelsesbehovet og husets udtryk. Herunder gennemgår vi de mest relevante tagtyper til rækkehuse med fordele og ulemper for hvert materiale.

Tagpap på rækkehus

Tagpap er det oplagte valg til rækkehuse med fladt tag eller meget lav taghældning — typisk funkis-rækkehuse fra 1950’erne–1970’erne og nyere lavenergihuse. Moderne SBS-tagpap lægges i to lag og har en forventet levetid på 20–30 år afhængigt af kvalitet og vedligeholdelse.

Læs mere om materialet og priserne i vores guide til tagpap pris.

Bølgeeternit og fibercement

Fibercementplader (den moderne asbestfri udgave af bølgeeternit) er et populært valg til rækkehuse fra 1960’erne og 1970’erne, hvor taget ofte oprindeligt var lagt med bølgeeternit. Materialet er let, relativt billigt og nemt at montere. Moderne fibercementplader er asbestfri og fås i flere farver og profiler.

Kvadratmeterprisen for nye fibercementplader inkl. montering ligger typisk på 800–1.200 kr./m². Materialet har en forventet levetid på 30–50 år og kræver minimal vedligeholdelse. Det er dog vigtigt at sikre, at det gamle tag med bølgeeternit fra før 1990 håndteres som asbest under nedrivningen.

Tegltag og betontagsten

Tegltagsten og betontagsten er de mest udbredte tagmaterialer i Danmark. Tegltagsten (brændt ler) har den længste levetid — op til 60–100 år — mens betontagsten typisk holder 30–50 år. Begge materialer giver et klassisk dansk udtryk og fås i mange farver og profiler.

Den store forskel er prisen: betontagsten koster typisk 1.000–1.500 kr./m², mens tegltagsten ligger på 1.300–1.900 kr./m². Til gengæld er tegl mere vejrbestandigt og holder farven bedre over tid. Begge materialer er tunge, og det er vigtigt at tjekke, at rækkehuset spær kan bære vægten — særligt hvis du skifter fra et let tag (fx eternit eller ståltag) til tunge tagsten.

Ståltag (Decra, Lindab og lignende)

Ståltag — herunder profilsystemer som Decra og Lindab — er et populært alternativ til traditionelle tagsten på rækkehuse. Ståltag er lette (5–7 kg/m²), hurtige at montere og har en levetid på 40–60 år. Den lave vægt betyder, at de kan lægges uden forstærkning af spærkonstruktionen, og i nogle tilfælde kan de monteres direkte oven på et eksisterende tag, hvilket sparer nedrivningsomkostninger.

Kvadratmeterprisen for ståltag inkl. montering ligger typisk på 1.000–1.500 kr./m². Ståltag kræver minimal vedligeholdelse og er modstandsdygtige over for mos og alger. Ulempen er, at de kan give mere støj fra regn og hagl end tunge tagsten — et forhold, der kan afhjælpes med god isolering.

Priserne er inkl. materialer og montering og er vejledende. Den faktiske pris afhænger af tagets størrelse, hældning, undertagets stand og hvor i landet du bor.

Undertag og efterisolering: Udnyt at taget er åbent

Når taget er taget af, har du en unik mulighed for at opgradere både undertag og isolering i samme arbejdsgang. Det er langt billigere at gøre det nu end at åbne taget igen senere. For de fleste rækkehuse fra 1960’erne og 1970’erne er begge dele relevante.

Nyt undertag: Hvorfor det næsten altid kan betale sig

Undertaget er den vandtætte membran under tagbelægningen. Det beskytter mod kondens, fygesne og eventuel indtrængning af regnvand. Ældre rækkehuse har ofte undertag af banevarer, der er stive, sprøde og utætte efter 40–50 år. Et nyt diffusionsåbent undertag koster typisk 400–700 kr./m² og sikrer, at dit nye tag fungerer optimalt. Læs mere om de forskellige typer i vores guide til undertag pris.

Efterisolering: Spar på varmeregningen og forbedr energimærket

Et typisk rækkehus fra 1970’erne har 100 mm loftisolering, mens kravet ved ombygning ifølge BR18 er minimum 300 mm (svarende til en U-værdi på ca. 0,12 W/m²K). Ved at efterisolere taget til nutidig standard kan du reducere varmeregningen og forbedre husets energimærke — hvilket også påvirker boligens værdi positivt.

Ifølge Finansdanmark er den gennemsnitlige kvadratmeterpris for parcel- og rækkehuse i Danmark steget til 18.626 kr./m² i 1. kvartal 2026 — en stigning på 6,8 % på et år. I et marked med stigende boligpriser er investeringer i tag og isolering med til at beskytte og øge boligens værdi.

Garanti, forsikring og valg af tagfirma

Et nyt tag er en stor investering, og det er vigtigt at vælge et tagfirma, der giver dig ordentlig sikkerhed. Herunder gennemgår vi de vigtigste ting, du bør være opmærksom på, når du vælger tagfirma og indgår kontrakt.

Byg Garanti og garantiordninger

Byg Garanti (under Dansk Byggeri / Dansk Industri) er en garantiordning, der sikrer forbrugeren, hvis tagfirmaet går konkurs eller ikke afhjælper fejl og mangler. Ordningen dækker arbejde udført af medlemsvirksomheder og giver typisk 10 års dækning mod væsentlige konstruktionsfejl. Det er en stærk forbrugerbeskyttelse, som vi anbefaler at kigge efter, når du vælger tagfirma.

Ud over Byg Garanti bør du sikre, at tagfirmaet har en erhvervsansvarsforsikring, der dækker skader på dit og naboens hus under arbejdet. I rækkehuse er dette særligt vigtigt, fordi tagkonstruktionen er sammenbygget — en skade under monteringen kan potentielt påvirke naboens bolig.

Skriftlig kontrakt og entrepriseform

Kræv altid en skriftlig kontrakt, der specificerer den samlede pris, hvad der er inkluderet, tidsplan og garantivilkår. For tagentrepriser til private anbefaler vi at bruge AB Forbruger som grundlag — det er den standardkontrakt, der er lavet specifikt til aftaler mellem forbrugere og håndværkere.

Kontrakten bør som minimum indeholde: samlet fast pris inkl. moms, detaljeret beskrivelse af ydelser (nedrivning, undertag, belægning, tilbehør, tagrender), tidsplan med start- og slutdato, betalingsplan med fastholdelsesret, garantiperiode og vilkår for håndtering af mangler.

Kan det betale sig at lægge nyt tag på et rækkehus?

Et nyt tag er en af de renoveringer, der har størst effekt på boligens stand, energiforbrug og salgspris. For rækkehuse er beregningen særligt interessant, fordi investeringen typisk er lavere end for et stort parcelhus, mens de positive effekter er de samme.

Med en gennemsnitlig kvadratmeterpris for villaer og rækkehuse, der ifølge Boligsiden har krydset 20.000 kr./m² i 2026, repræsenterer et rækkehus på 100 m² boligareal en værdi på ca. 2 mio. kr. Et nyt tag til 150.000–200.000 kr. udgør dermed ca. 7,5–10 % af boligens værdi — en investering, der typisk modsvares af højere salgspris og hurtigere salg.

Derudover reducerer et nyt tag med korrekt isolering varmeregningen mærkbart. Et rækkehus fra 1970’erne med 100 mm loftisolering bruger betydeligt mere energi til opvarmning end et hus med 300 mm isolering. Over 20–30 år kan besparelsen på varmeregningen udgøre en væsentlig del af tagets pris.

Et nyt tag handler ikke kun om at stoppe utætheder — det handler om at beskytte hele husets konstruktion mod fugt, forbedre energiforbruget og fastholde boligens værdi i et marked med stigende priser.

Endelig forhindrer et nyt tag de følgeskader, der opstår af et utæt eller slidt tag: fugt i konstruktionen, skimmelsvamp, råd i spær og nedslidning af loft og isolering. Disse skader kan koste langt mere at udbedre end selve tagudskiftningen, hvis de får lov at udvikle sig over år.

Finansiering af nyt tag på rækkehus

Et tagprojekt til 100.000–250.000 kr. er en stor udgift for de fleste husstande. Der er flere muligheder for at finansiere et nyt tag, og valget af finansiering kan have stor betydning for den samlede pris over tid.

Realkreditlån er typisk den billigste finansieringsform. Mange rækkehusejere kan optage et tillægslån i ejendommen til at dække udgiften. Renten er lavere end ved forbrugslån, og afdragstiden kan tilpasses økonomien. Kontakt din bank eller realkreditinstitut for at høre om mulighederne.

Boligkredit eller byggelån er en anden mulighed, hvor du trækker på en kredit, der er knyttet til boligens friværdi. Det giver fleksibilitet til at betale håndværkeren løbende, efterhånden som arbejdet skrider frem.

Nogle tagfirmaer tilbyder også finansieringsordninger via samarbejdspartnere. Vær opmærksom på renten og de samlede omkostninger, og sammenlign altid med et tilbud fra din egen bank. Du kan læse mere i vores guide til lån til nyt tag.

Energirenovering og solceller: Næste skridt efter nyt tag

Mange rækkehusejere vælger at kombinere tagudskiftningen med montering af solceller. Når stilladset allerede er oppe, og taget er nyt, er det det optimale tidspunkt at installere solceller — fundamentet (taget) er i perfekt stand, og monteringsomkostningerne er lavere, fordi stilladset allerede er der.

Et solcelleanlæg til et rækkehus ligger typisk på 3–6 kWp, hvilket dækker en betydelig del af husets elforbrug. Kombinationen af nyt tag, efterisolering og solceller kan løfte husets energimærke markant — fra fx E eller F til C eller bedre. Det påvirker både driftsøkonomien og boligens værdi positivt.

Vær opmærksom på, at solceller på rækkehuse kan kræve godkendelse i grundejerforeningen og overholdelse af lokalplanens bestemmelser om tagudseende. Nogle lokalplaner tillader solceller, mens andre kræver, at de integreres diskret i tagfladen.

Læs også: Tagrenovering pris: Hvad koster nyt tag? (m²-priser)